Da barnet var barn cover

Bookabout

Da barnet var barn

af Anne Bjerregaard

4.0 (2)

Om denne bog

Lotte vokser op i efterkrigstidens Danmark i en stor og kærlig familie. Men alt er ikke, som det ser ud på overfladen, og Lotte har en snigende følelse af, at der er noget galt med hende. At hun på en eller anden måde har gjort noget forkert. Eller er forkert. Først da hun som voksen begynder at forstå familiens mønstre og de hemmeligheder, hun selv er en del af, finder hun gradvist modet til at stå ved sig selv. Da barnet var barn er en rørende fortælling om familie, identitet og det håb, der opstår, når vi tør bryde fri af fortiden.

Hvad læsere siger

Lavmælt, poetisk og følelsesmæssigt insisterende roman om det usagte og det tabte. Om hvordan barndommens erfaringer former vores evne til at elske, stole på og være i verden. Romanen følger to piger – den ene i 1930’erne og den anden i 1950’erne – og deres familier, hele vejen ind i voksenlivet. Romanen bliver fortalt med et barns blik på verden og en forståelsesramme, der er enkel, naiv og begrænset, men følelsesmæssigt enorm. Der forklares eller fortolkes ikke - det levede liv beskrives som et barn oplever det: situationer, stemninger og relationer, der for voksne virker selvfølgelige, men som barnet kun kan forstå ud fra sin egen erfaring. Netop dette gør fortællingen ekstra gribende. Efterhånden som hovedpersonen ældes, ændrer teksten sig også. Refleksioner over livet, mening og sammenhængen mellem barndom og voksenliv fylder mere – ganske som menneskesindet selv, der med tiden erfarer, forstår og reflekterer dybere. Det er egentlig ret genialt komponeret. Samtidig fungerer romanen som en stille historisk fortælling om levemåder i Danmark gennem det 20. århundrede i gennem hverdag, familier, traditioner og små øjeblikke – som godteposen, dyrene på gården, julen, tavsheden og forventningerne. Jeg var, til at starte med, lidt frustreret over den minimalistiske skrivestil. Jeg foretrækker nok umiddelbart, at følelser, refleksioner og sammenhænge bliver mere serveret/uddybet. Men her skal man selv udfylde hullerne ud fra øjebliksbilleder – og det kræver tålmodighed - men giver også så meget desto mere følelsesmæssig tyngde, fordi man kun langsomt selv når frem til erkendelserne. Et stykke inde i bogen, fik jeg sådan en aha-oplevelse, hvor brikkerne faldt på plads: det usagte, de skæve relationer, de følelsesmæssige forskydninger. Alt det, der har ligget mellem linjerne, får pludselig betydning – og det er virkelig effektivt gjort. Skrivemåden voksede på mig og i takt med at jeg overgav mig til formen, blev det tydeligt for mig, at den er både bevidst og gennemført. Alt i alt en virkelig interessant læseoplevelse. Tankevækkende, rørende og veludført.

Læs den i Bookabout

Hold styr på denne bog, tilføj den til dine lister og find ud af, hvad venner synes.