Bookabout
Jeg tog ned til bror
About this book
Jeg tog ned til bror er første del af Jana Kippo-serien.I Smalånger, en landsby i Västerbotten i det nordlige Sverige, er alt næsten som det plejer. Jana er kommet hjem for at besøge sin tvillingebror, der er ved at drikke sig ihjel. Moren ligger syg på plejehjemmet efter et slagtilfælde, og faren er død. Maria, hver mands glæde i den lille by, er fundet død ved savmøllen, og det lille samfund syder af rygter. Hendes mand, John, er flyttet ind i et nedlagt hus, hvor han maler.Jana beslutter sig for at blive. Hun får et job som hjemmehjælper og starter en affære med John, der er ligeså intens som han er psykisk ustabil. Hans malerier vækker uundgåeligt fortiden til live. Et mistet barn.Hvordan Jana forsøgte at slå sin far ihjel med en høtyv. Hvordan Bror til sidst lykkedes med det, og blev taget fra hende.Jeg tog ned til bror er en sort, rå, voldsom og øm fortælling. Med uovertruffen humor og varme lader Smirnoff os opleve selve livet i sit helt eget særegne og betagende sprog.Romanen er Karin Smirnoffs debut og fik en overvældende modtagelse, blev nomineret til den prestigiøse Augustprisen og modtog de svenske boghandleres Book of the Year Award og er solgt i mere end 350.000 eksemplarer i Sverige.
Lists with this book
What readers are saying
This review contains spoilers.
Er du til provinsens skyggesider, dysfunktionelle skæbner og overlevere, ja så er det bare med at komme i gang. Jana Kippo er vendt hjem til den lille barndomsby Smalånger for at redde Bror der er ved at drikke sig ihjel. Jana er i byen er kendt for at have forsøgt at tage livet af sin far med en høtyv. En opgave der ikke lykkedes, men senere blev fuldendt af Bror. Byen er på mange måder som Hotel California. “You can check-out any time you like, But you can never leave! " Så Jana er naturligvis stuck. Med et forhold til den psykisk ustabile John og et job i hjemmeplejen, et job hun faktisk søgte i en brandert. Men hun er god til omsorg, Jana. Måske fordi hun altid har været der for Bror. Persongalleriet i Smålanger er skildret superb. Alle har de forkvaklede relationer til hinanden. Og ikke mindst til “hende der Maria der gik hen og døde” - og som gik på omgang mellem de gifte mænd i byen. Som er relateret til Jana og Bror og “havde samme tænder som os, men viste dem tiere!”. Sort humor er der nok af. Som barndomsveninden Katharina som er ved at dø af cancer og ikke ønsker at tilses af sygeplejersken Angelika med Carpe Diem tatoveringen for “forestil dig, at de sidste ord man ser, inden man dør er Carpe Diem!” Ja der er masse af sort humor i bogen, MEN den er også grum. Skildringen af Jana og Brors barndom på Kippogården hos “Fadren” og “Modren” er så modbydelig. Far slog, drak og det der var langt værre. Mor så den anden vej og bad til Gud. Jeg ved sgu ikke hvem der svigtede mest! Sproget i romanen er sært, men fortryllende . På mange måder nærmest barnligt uden nogen form for tegnsætning eller forskel mellem store og små begyndelsesbogstaver. Navnene er skrevet ud i en køre - Allanberg, Gunnargran og Märitljungqvist. Sætningerne kører altså nærmest bare selv derudaf uden tegnsætningens mulighed for tænkepauser. Jeg måtte af og til læse sætningerne igen for at forstå betydningen. Forstå betoningen! Men lad det ikke skræmme. Det er fængslende. Medrivende!
Read it in Bookabout
Track this book, add it to your lists, and discover what friends think.